Nu forlader det lige så stille Kronløbsbassinet, og sandet takker af med et historisk tilbageblik på rejsen fra vand til land og tilbage igen.

Tour de Sand

Fortællingen om sandet i bassinet begynder med en masse forberedelse, inden det ankommer. Den begynder faktisk med stål – og en gigantisk hammer.

I juni 2019 gik NCC og Hercules Fundering i gang med at banke 150 spunsplanker ned i Kronløbsbassinet. Helt nøjagtigt vejede hammeren 9000 kilo og var monteret på en 28 meter høj rambuk. Tilsammen kom spunsplankerne til at udgøre de vægge, der gjorde det muligt at fylde Kronløbsbassinet med sand og på den måde forberede det egentlige byggeri af parkeringskælder og boliger på en ny ø midt i bassinet.

Jobbet med at etablere spunsvæggene foregik fra en pram, der målte 18 gange 35 meter. Ombord på prammen arbejdede fem mand koncentreret på at udføre nedramningen af spuns.

Læs mere i artiklen Vægge af stål signalerer, at Kronløbsøen er ved at tage form

Da de tværgående spunsvægge var etableret, rykkede skibet Toste R ind for at fjerne sedimenter fra bunden af bassinet. Sedimenter er aflejringer og en vis mænge urenheder, der har fundet vej til bunden.

I praksis foregik arbejdet ved at skibet udstyret med kran og en særlig grab sejlede ind i bassinet og fyldte lastrummet med noget, der mest af alt lignede slam. Skibets grab var en særlig miljøgrab, som lod vandet løbe ud igen, mens sedimentet blev tilbage i grabben.

Sedimentet blev herefter sejlet til Lynettedepotet, der er specielt indrettet til den type havneslam.

Et særligt boblegardin sikrede, at sedimentet blev, hvor det skulle, når skibet arbejdede og sejlede ind og ud af bassinet. Et boblegardin består af hullede plasticslanger, som ligger på bunden af bassinet. Når man fylder luft i slangerne, udgør de bobler, der kommer ud af slangerne, reelt et gardin, som hindrer, at sediment kan flyde ud i det øvrige vand i havnen.

Læs mere i artiklen Spunsvægge og to slags gardiner holder styr på sedimentet fra bunden af bassinet

Bassinet var nu gjort klar til at modtage sandet. Frem til slutningen af august 2019 blev der hvert døgn pumpet 16.000 tons sand ind i Kronløbsbassinet, og den kommende byggeplads blev mere og mere synlig. Sandet blev pumpet ind, så der kunne etableres et terræn, som hele byggepladsen kunne stå på. Sandskibene lagde til kaj i Orientbassinet, og via særlige rørledninger blev sandet pumpet ind i Kronløbsbassinet.

For at få pumpeprocessen til at køre var det nødvendigt at blande sandet med vand. Så det var altså både sand og vand, der blev pumpet ind i Kronløbsbassinet. Sandet gik til bunds, og en gravemaskine hentede sandet op igen og gav det den endelige placering.

Læs mere i artiklen Sandet strømmer ind

Da arbejdet med at fylde sand i bassinet var udført, blev et 35 cm tykt bærelag af stabilgrus lagt ud, så tunge køretøjer kunne køre i området uden at risikere at sidde fast. I august 2019 ankom spunsjernet til byggepladsen, og arbejdet med at etablere Kronløbsøens byggegrube gik i gang.

Læs mer i artiklen Parkeringskælderen er ved at tage form

Byggegruben var etableret, og nu begyndte udgravningen til den parkeringskælder, der udgør fundamentet for øen.

Først blev laget af stabilgrus gravet af. Derefter blev sandet flyttet væk fra byggegruben og placeret i vandbassinet mellem byggepladsspunsen mod øst. Vandbassinet mellem de to tværgående spunsvægge blev ganske enkelt fyldt op med sand, så byggepladsen blev forlænget.

Udgravningsarbejdet blev udført i niveauer, fordi byggegrubespunsen skulle forankres i takt med udgravningens fremdrift. Det skete via såkaldte vægankre, som blev placeret henholdsvis fem og ni meter under terræn. Den endelige udgravning fik en dybde på knap 13 meter, der er den nødvendige dybde for at etablere en parkeringskælder på fire etager.

Der blev boret knap 400 ankre på plads i alle fire vægge hele vejen rundt. Det foregik ved, at vægankrene blev boret igennem byggegrubespunsen og ned i Københavnerkalken.

Læs mere i artiklen Byggepladsen forlænges mod øst

Efter parkeringskælderens ydervægge var skudt op, trådte sandarbejdet ind i en ny fase – tidsregningen hedder nu marts 2021. Arbejdet var et led i at etablere sandbund omkring Kronløbsøen. Men inden NCC kunne tage fat på kanalerne, skulle der først fyldes sand helt op til spunsen, så der blev mere byggeplads at bevæge sig på. Man kan sige at, man forberedte bunden i den kommende kanal rundt om øen men gemte den midlertidigt under det ekstra sand, der blev lagt på. I denne første etape blev 5.200 kubikmeter sand med en samlet vægt på 9.500 tons flyttet.

Det krævede sin maskinpark, og den bestod af tre gravemaskiner, som hver især vejede cirka 35 tons. To gummigeder, der vejde cirka 25 tons hver og kunne have otte tons i skovlen. To bobcats, udstyret med såkaldte doserblade. Kattene arbejdede nede i byggegruben og lagde sandet endeligt på plads.

Læs mere i artiklen Sand fra A til B

I foråret 2022 begyndte det første sand at forlade byggepladsen. NCC og Hercules Fundering gik i gang med at fjerne 20.000 kubikmeter sand fra Kronløbsøens østlige side. Udfordringen bestod i, at det sand, der blev gravet op, lå på relativt dybt vand. Man skulle typisk ned i ti meters dybde for at hente sandet. Der blev brugt to langarmede gravemaskiner til at løse opgaven. Hvert løft rummede halvanden kubikmeter sand, og da sandet var vådt, meget vådt, vejede et løft uden videre tre tons. De to langarmede maskiner gravede op, placerde sandet i en bunke, en læssemaskine tog så over og fyldte via en særlig kørevej sandet på store sættevogne, som kørte sandet til genbrug på Kalvebod Brygge. En sættevogn, syv-akslet, rummer cirka 21 kubikmeter sand. På en gennemsnitlig arbejdsdag kørte otte lastbiler i pendulfart mellem Nordhavn og Kalvebod Brygge, og Hercules Fundering nåede ofte op på mellem 30 og 40 læs om dagen.

NCC og Helcules Fundering genbrugte sandet, der oprindeligt er gravet op i Køge Bugt, på et klimasikringsprojekt på Kalvebod Brygge, hvor NCC og Helcules Fundering arbejdede på at etablere en ny skybrudssikringstunnel. Sandet fra Kronløbsøen skal gøre gavn på Kalvebod Brygge i 3-4 år, og herefter får det efter alt at dømme endnu et liv på endnu en byggeplads.

Læs mere i artiklen Sandet fra Kronløbsøen lever videre på Kalvebod Brygge

I slutningen af 2022 blev processen intensiveret, og sandskibe kom med i processen.

Det næste års tid fjernes sandet i etaper, og i begyndelsen af 2024 vil vandet være synligt hele vejen rundt om øen. Lidt af sandet bliver i bassinet, så det kan danne bund i de nye kanaler, og noget af sandet bidrager til første del af den egentlige påsejlingssikring, der i fremtiden skal beskytte øen mod eventuelt vildfarne skibe. Det resterende sand sendes til genbrug på andre projekter bl.a. til Langelinieprojektet.

Læs mere i artiklen Vandet vender gradvist tilbage til Kronløbsøen, når tonsvis af sand bliver kørt og sejlet væk fra Danmarks nyeste ø

Læs mere i artiklerne:
Vandet vender gradvist tilbage til Kronløbsøen, når tonsvis af sand bliver kørt og sejlet væk fra Danmarks nyeste ø
Sandet fra Kronløbsøen lever videre på Kalvebod Brygge
Sand fra A til B
Byggepladsen forlænges mod øst
Parkeringskælderen er ved at tage form
Sandet strømmer ind
Spunsvægge og to slags gardiner holder styr på sedimentet fra bunden af bassinet
Vægge af stål signalerer, at Kronløbsøen er ved at tage form

En helt ny ø er på vej til Indre Nordhavn

I Kronløbsbassinet mellem Århusgadekvarteret og Sundmolen etableres Kronløbsøen – Danmarks ø nummer 432.

Kronløbsøen er en bilfri ø, der rummer 233 ejerboliger, som certificeres efter den såkaldte DGNB-standard på niveauet Guld. I stueplan reserveres 300 m2 til udadvendt erhverv.

Øen bliver opført som en monolit med en gennemgående materialitet, og arkitekterne er i formgivningen inspireret af Møns Klint.

På tværs af øen udformes tre byrum, der, tro mod det arkitektoniske ophav, er døbt Kysten, Oasen og Klinten. Kronløbsøen står på et underjordisk parkeringshus i fire etager med plads til 1.100 biler.

Som ø i Indre Nordhavn bidrager Kronløbsøen med nye kanaler og tre broforbindelser til den blå vision for Nordhavn, og bliver forståeligt nok kaldt en trædesten for den nye bydel.

Bag projektet står By & Havn, PensionDanmark og Nordkranen Ejendomsudviklingsselskab, der med NCC som totalentreprenør skal realisere visionerne frem til udgangen af 2023, hvorefter vandet vender tilbage.

Test: Søren Egert og Stine Skøtt Olesen / NXT // Dronefoto: Kontraframe // Luftfoto: Dragør Luftfoto // Drone video: NCC // Foto og video: Stine Skøtt Olesen / NXT