Tegnestuen Vilhelm Lauritzen Arkitekter ligger med udsigt til Kronløbsbassinet, nærmere betegnet i Pakhus 48, Sundkaj 153, 2150 Nordhavn. Næsten samme sted på Sundmolen holder tegnestuen Cobe til – på Orientkaj 4, ligeledes 2150 Nordhavn.
Og det er her, to af arkitekterne bag Kronløbsøen, Thomas Scheel fra VLA og Dan Stubbergaard fra Cobe, ved hjælp af bl.a. modeller, skitser og mursten fortæller om den bærende vision for Danmarks nyeste ø, Kronløbsøen.
Nøgleordet ligger lige for: Vand!
Fra blåt til grønt
–Der var et bassin i forvejen og at erstatte vand med en ø og et stort byggeri oven i købet med parkeringskælder stiller særlige krav til tegnestuerne. Derfor har vi brugt mange kræfter på at holde fast i, at vi ganske vist fjerner noget blåt, men vi giver noget grønt tilbage i form af landskabs- og byrum. Så når vi konverterer det blå til byggeri, betyder det meget, at det, vi kommer med, emmer af kvalitet og af noget godt til byen. Og det gør Kronløbsøen, som jo allerede nu kaldes en trædesten for Nordhavn med broforbindelser til både Århusgadekvarteret og Sundmolen, siger Dan Stubbergaard fra Cobe.
Afgørende rammer
Hans arkitektmakker på projektet, Thomas Scheel fra VLA, supplerer.
–Lokalplanen opererer med, at alle bygningerne på øen skal have mindst én facade, der bogstaveligt talt skal stå i vandkanten, og via øvelser og modeller lagde vi os til sidst fast på, at det grundlæggende princip derfor skulle være karrébyggeri, så vi på den måde kunne skabe byrum inde på øen. Byrum er noget af det vigtigste for hele projektet, fordi det skaber rammerne for byggeriet. Det skal ikke være byggeriet, der skaber rammerne for byrummet, konkluderer han og peger på det byrum, som bestemmer placeringen af de seks bygningskroppe, nemlig landskabsprojektet i hjertet af øen.
Krav til materialer
Et særligt element ved lokalplanen består i, at den taler om materialerne til byggeriet, som skal udformes med en gennemgående materialitet, og det har udfordret arkitekterne positivt.
–I sig selv er materialetemaet et stærkt arkitektonisk greb, som betyder, at øen kommer til at fremstå som en monolit. Vi er i formgivningen inspireret af geologiske erosions- og aflejringsprocesser, og vores reference er helt klart Møns Klint i form af lagdeling og vandrette linjer. Når man først har skabt det grundlæggende koncept med byrummene, så skal bygningerne på Kronløbsøen mellem Århusgadekvarteret og Sundmolen iscenesætte byrummene på en særlig måde, og vi valgte så lagdelingen – den monolitiske tilgang, forklarer Thomas Scheel og tilføjer, at Kronløbsøen på den måde får sit eget horisontale formsprog sammenlignet med de tilstødende vertikale byggerier.
Helt ned i detaljen
Dan Stubbergaard fremhæver endnu et aspekt ved lagdelingen og de vandrette linjer: altanerne.
–Ser du på byggeriet langt fra, tegner altanerne i meget høj grad de store vandrette linjer. Det samme gør vinduesbåndene. Faktisk ser du det som flager, der er stablet oven på hinanden. Kommer du tættere på murværket, kan du se lagene af teglsten, som forskyder sig og danner skygger og dermed tilfører nye detaljer til den overordnede filosofi om lagdeling. Og kommer du helt tæt på, spiller fugen faktisk også en rolle, så horisontale linjer spiller konstant med i det samlede indtryk og er til stede helt ned i detaljen, siger han og nævner, at han og Thomas Scheel har haft et bestemt billedsprog i tankerne: tidens lag, som langsomt eroderer.
Den specialudviklede teglsten skal medvirke til at understøtte fornemmelsen af aflejret natur.
–Oprindeligt ønskede vi, at Kronløbsøen blev oplevet som noget natur, der vokser op af vandet, og valget af en bestemt type teglsten betyder faktisk, at øens bygninger fødes med patina, tilføjer Dan Stubbergaard.
Gode boliger
Uanset visioner, ønsker og lokalplaner står Thomas Scheel tilbage med en urokkelig tro på, at det vigtigste ved hele projektet er at tegne og bygge gode boliger til folk.
–Boligerne skal få det optimale ud af den enestående placering ved vandet. Du får udsigt, kanaler og en tæt kontakt til vand. Læg dertil, at vi har gjort altanerne dybe, så de kan bruges til egentlige ophold. Dybden afgør altid, om altanen bliver brugt, og altanerne på Kronløbsøen er ikke blot noget, der bliver sat på en facade. Altanerne bliver en markør for byggeriet, og fordi de er beklædt med samme teglsten som resten af byggeriet, bliver de på den måde en del af facadeskulpturen, siger Thomas Scheel og kalder uden videre Kronløbsøens altaner for vilde!
Vand – igen, igen
Når de to arkitekter beskriver det, de glæder sig mest til at se, efterhånden som arbejdet på øen skrider frem, spiller vand igen en central rolle.
–Jeg ser frem til, at vandet kommer ind i kanalerne, og Kronløbsøen opstår, at området ændrer sig fra inddæmmet areal til noget helt andet, siger Dan Stubbergaard.
–Med Nordhavn får København nye kanalrum, som i størrelse minder om kanalerne på Christianshavn. Og i mine øjne kommer der også noget helt nyt: nemlig et vandlommerum på vestsiden af Kronløbsøen. Et blåt rum på størrelse med Hauser Plads. Det tror jeg ikke, man har set før, og jeg glæder mig til at se det liv, som kommer til at folde sig ud der, tilføjer Dan Stubbergaard og deler det sidste ord med Thomas Scheel.
–Der er en egenart omkring Nordhavn, som Kronløbsøen vil bidrage til. Med nye kanaler og broer, der beriger området, vil kvarteret efterhånden begynde at ligne en kanalby, hvor de to en halv meter dybe vandveje forbinder det store vand med livet i byen. Når vandet bliver lukket ind i Kronløbsbassinet, står vi derfor og ser på noget magisk, som Thomas Scheel udtrykker det.
Læs også artiklerne:
Kronløbsøen mimer den danske urskov
Nordhavn går nye veje og skaber byrum i vandkanten
Kronløbsøen – nu med egen mursten
Visionen bliver synlig – bygningerne på Kronløbsøen skyder i vejret
Tekst: Søren Egert og Nikoline Kern / NXT // Foto: Nikoline Kern og Stine Skøtt Olesen / NXT