Når Rosa Lund, partner i by- og landskabstegnestuen STED, beskriver øens helt unikke vandrum, Kysten og Klinten, kommer vi hele det hjemlige kystlandskab igennem. Vi hører om havtorn, siv og fyrretræer og kan næsten mærke vinden i håret.
STED står for landskabsarkitekturen på Kronløbsøen, og Rosa Lund kalder det er ønskeopgave.
–Øens vestlige side vil ofte blive præget af vind, vandet kan være lidt i oprør, og danske klinter er kendetegnet ved, at vandet nærmest konstant banker ind. Klinten i Nordhavn skal derfor give dig indtryk af, at du står på en kant og får blæsten i hovedet. Anderledes med Kysten, som vender ind mod fastlandet. Du skal se et roligt hav for dig, kysten flader ud og eroderer ned mod vandet. Måske fornemmer du, at vandet skyller frem og tilbage, fortæller Rosa Lund.
Kystens foranderlighed
Den danske kyststrækning er inspirationen bag Kysten og Klinten, der som erindringslandskab skal minde os om det, vi kender så godt.
–I Danmark har vi en særlig relation til kysten, fordi vi som land har godt 8.750 kilometer kyststrækning. Målt i forhold til Danmarks areal gør det den danske kyst til en af de længste i verden. Netop derfor er de forskellige landskabsrum langs vores kystlinje nærværende for de fleste, fortæller Rosa Lund.
Og den danske kyst er nærstuderet til de to forposter på Kronløbsøen.
–Der er stor forskel på, om kysten er øst- eller vestvendt, solrig eller skyggefuld. Derfor har vi studeret relationen mellem mikroklima og beplantning. Og det er de forskellige kystoplevelser, vi prøver at stilisere på Kronløbsøen, fortæller Rosa Lund, der har inviteret på studietur i landskabet ved Jægersborg Strandhave, som ifølge hende er et godt eksempel på, hvordan strandkanten opfører sig og opleves.
Vigtige kontraster
Hun hæfter sig ved kontrasterne i det landskabelige.
–For os har en af opgaverne været at give plads til de forskellige stemninger. Netop fordi man oplever vind og vejr på én måde, når du befinder dig på østsiden og på en helt anden måde, når vi taler vest. Den type kontraster er det meget inspirerende at arbejde med, tilføjer hun.
Rent praktisk er Kysten placeret i det sydvestlige hjørne af Kronløbsøen og har et areal på 1.100 kvadratmeter og falder let mod vandet. Klinten i det modsatte hjørne fylder 800 kvadratmeter og stiger halvanden meter over havets overflade. Kysten forventes at stå færdig i begyndelsen af næste år, og Klinten følger trop i løbet af foråret. Selve udplantningen finder sted tæt på afslutning af byggeriet men under respekt af plantesæsonen.
Terrasser og stejle kanter
Rosa Lund beskriver de greb, tegnestuen benytter, og sammenfattende kalder hun arbejdet for en iscenesættelse af et dansk kystlandskab.
–På Klinten skaber vi et landskab, fordi vi løfter terrænet lidt, så man føler, at byrummet rejser sig, og at der er en stejl kant mod vandet. Vi underbygger fortællingen om, at man står på en kant, en klippeside. Du træder op på noget. Modsat på Kysten, hvor vi opererer med et terrasseret eller et trapperet landskab, der trykker selve øen ned mod vandet. En naturlig nedtrapning, en stiliseret strandbred, som Rosa Lund formulerer det.
Genkendelige mønstre og strukturer
Landskabsarkitekterne arbejder med at omsætte genkendelige elementer fra naturen til et sanseligt design.
–Vi arbejder med forskellige typer af belægning, som skal tegne den nære relation til vandet. På Kysten er vi fx inspireret af strandkanten og skalaskiftet fra de fine sandkorn til de større strandsten. Nær vandet kommer en lagdeling i beton, som støbes på stedet og kostes på overfladen. Det giver det ensartede udtryk, vi kender fra sandbunden. Skalaskiftet sker med fliserne, der i grove mønstre ændrer landskabet, jo længere man kommer ind på øen, fortæller Rosa Lund og peger på skiftet fra vand til land ved Jægersborg Strandhave.
Der er en ydmyghed, som går igen på Kronløbsøen, overfor begrebet ’natur’, som selvfølgelig ikke kan kopieres og derfor i stedet ses som inspiration.
–Det er med andre ord en stiliseret tilgang til by- og landskabsdesign, fordi vi ikke genskaber den danske kyst. Som landskabsarkitekter tror vi på, at der er elementer i naturen, vi i designet kan omsætte til genkendelige mønstre og strukturer, fortæller Rosa Lund og tilføjer, at belægningen harmonerer med det horisontale monolitiske udtryk, hvor terræn og facader i toner og materialitet fremstår som en samlet helhed.
En tur langs stranden
Beplantningen på både Kysten og Klinten afspejler den natur, der præger vores kyster.
–På tegnestuen er vi optaget af, at når vi arbejder i Danmark, så er det den danske natur og hjemmehørende arter, vi tager fat i. Vi kigger på, hvad der vokser i strandzonen og hvilke planter, der trives i saltholdige miljøer.
Og planteliv er lig med fugle- og dyreliv!
–På Kysten og Klinten har vi valgt at sammensatte de kystnære danske arter i en hjemmevant variation, så det underbygger den mangfoldighed af arter og økosystemer, der findes i det givne kystmiljø, fortæller Rosa Lund og fortsætter.
–Udgangspunkt har hele tiden været, at hjemmehørende arter skal finde vej til Kronløbsøen, så man gennem beplantningen møder de dufte og farver, som det foranderlige, danske kystlandskab byder på. Klinten må gerne blive lidt mørkegrøn, lidt som Møns Klint, hvor bøgeskoven jo nærmest vælter ud over kanten. Vi erstatter blot bøg med fyrretræ. På Kysten hælder vi til de mere traditionelle strandarter som græs, siv og havtorn. Alt det vi kender fra ture langs stranden. Det gælder om at få stemninger ind, så vores erindringer fra kystlandskabet får plads.
Læs også:
Kronløbsøen mimer den danske urskov
Vand gennemstrømmer den arkitektoniske vision fra VLA og Cobe
Kronløbsøens endelige udseende er nu på plads
Tekst: Søren Egert, Laura Benedicte Petersen, Nikoline Kern / NXT // Foto: STine Skøtt Olesen / NXT //
Visualisering: DimensionDesign