Som det sidste uderum står Kronløbsøens grønne klint mod Øresund nu klar. Med bænke, træer, bro, cykelsti og blæst til ansigtet. Sammen med produktionsleder Leif Nielsen, NCC, kaster vi et blik tilbage på processen, fra arkitekternes tegninger frem til i dag, hvor Klinten står færdigopført.
Fra drøm til virkelighed
–Det mest interessante var den udfordring, designet gav. Landskabsarkitekterne har med god grund fokuseret på at skabe noget, der er flot at se på for eftertiden, hvilket har efterladt nogle udfordringer i forhold til bygbarhed. Så at få arkitekternes drøm til at blive til virkelighed, det har været spændende, fortæller Leif Nielsen. Han fremhæver i samme ombæring det gode samarbejde med Kronløbsøens landskabsarkitekter.
Den tætte dialog med Trine Refslund Sommer, landskabsarkitekt hos STED By & Landskab, i processen med at omsætte arkitekternes designdogmer til bygbare elementer, der tager højde for bl.a. hældninger, tyngde og praktik, har været essentiel. Et arbejde NCCs process- og innovationsafdeling har løst gennem 3D modellering, således at både bygbarhed og visualisering af slutproduktet var klar til bygningsstruktørene på byggepladsen.
Udover det tætte samarbejde med arkitekterne, har projektet også udmærket sig ved at være omvendt konstrueret – de bærende bjælker, som udkragningen hænger på, etableres fra start inde på øen, mens Klinten lagvis bygges op efterfølgende og skjuler forankringen.
–Man har bygget den nederste lille del først, og så har man hele tiden bygget ovenpå og udad. Og ovenpå og udad. Så konstruktionen har skulle blive større og større og større hele tiden. Det, den skulle ende med, skulle man derfor tænke ind helt fra start. Man skulle have hele processen tænkt igennem, inden man lavede den første pind. Så det har jo krævet noget af de drenge derude, siger Leif Nielsen med et smil, og nævner, at da beton ikke kan tilgive, er der kælet for alle detaljer hele vejen gennem processen.
Klinten fylder hele 800 kvadratmeter og stiger 3,5 meter over havets overflade. Den danner øens østligste punkt og bryder Nordhavns flader med et opstigende terræn. Byrummet er en vital del af Kronløbsøen som trædesten, da den med bro binder ind til Sundkaj. På samme tid er den en parafrase af det danske kystlandskab i et Nordhavn præget af flade moler.
Noget at være stolt af
Når man taler med Leif Nielsen, kommer man ikke udenom at tale om drengene. Både de to uddannede bygningsstruktører og ikke mindst de tre lærlinge. Projektet med Klinten har styrket deres kompetencer og arbejdet med træet, forskallingen og stålformene har gjort dem mere end parate til deres svendeprøver.
–At bygge Klinten er ikke rent pjat. Man kan ikke sætte hvem som helst til at lave det, for man skal kende til geometri og matematik, når man designer den forskalling, som skal til. Arkitekterne har udtænkt designet i lag på lag, der bliver større og større. Vi skal tænke ind, hvor meget det skal kunne bære, og hvor mange tons og kubikmeter, der er i det øverste lag. For når vi laver det øverste – det største, mest udbredte lag – skal det nederste stadigvæk kunne holde til det, forklarer Leif Nielsen.
–Alle har rost holdet. Så det ved jeg, at de er stolte af. De kan sige: ’Det har vi lavet’. Det kan noget at skabe en konstruktion, som andre mennesker får glæde af, siger Leif med et smil. Han ved, at flere af drengene kommer til at tage deres forældre eller søskende – og på et tidspunkt måske også nogle børn – med ud at se Klinten.
Et blik på processen
Ethvert byrum begynder med en landskabelig vision. Ved Kronløbsøens øst- og vestside er den danske kyststrækning inspirationen bag henholdsvis Kysten og Klinten, der som særskilte men dog forbundne erindringslandskaber skal minde os om det, vi kender så godt.
Rosa Lund, partner i by- og landskabstegnestuen STED, beskriver de greb tegnestuen benytter, og sammenfattende kalder hun arbejdet for en iscenesættelse af et dansk kystlandskab.
–På Klinten skaber vi et landskab, fordi vi løfter terrænet lidt, så man føler, at byrummet rejser sig, og at der er en stejl kant mod vandet. Vi underbygger fortællingen om, at man står på en kant, en klippeside. Du træder op på noget, som Rosa Lund formulerer det.
STED By & Landskab er i øvrigt en del af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, som sammen med Cobe har tegnet Kronløbsøen.
Læs mere i artiklen Arketypiske danske landskaber sætter deres præg på Kronløbsøens forposter
Efter visionen kommer praktikken: tegningerne, modellerne – og til sidst udførelsen. Med Klinten skal man forestille sig, at en trappe nærmest rejser sig fra vandet. Byggeteknisk betyder det, at NCC skulle støbe underliggende bjælker og dernæst de plateauer, som udgør Klinten.
For at nå dertil går vejen gennem projekteringen og 3D-modellering. 3D-modellering er en proces, som danner en matematisk repræsentation af et objekts tredimensionelle overflade. Så langt, så godt.
Produktionsleder Leif Nielsen var med på holdet, som byggede Kysten og Klinten, fra begyndelsen, og han fortæller, at den vigtige 3D-modellering sørgede for, at han fik arbejdstegninger, han kunne bruge på pladsen.
–Ofte sidder vi med kreative tegninger fra landskabsarkitekter, og vores egen konstruktionsafdeling har så udarbejdet såkaldte principsnit. Men det kan være svært at bygge efter, hvis tegningerne ses uden for kontekst. Derfor giver 3D-modellering god mening, fordi vi på den måde kan indarbejde konstruktionsprincipperne og gøre det lettere for folkene ude i marken at afkode, hvad de skal bygge – også når det gælder de ydre byrum. Du kan næsten kalde det en drejebog, som Leif Nielsen udtrykker det.
Læs mere i artiklen Vejen til Kysten og Klinten går gennem 3D-modellering
Kronløbsøens arkitekter har lagt vægt på, at både Kystens og Klintens udtryk harmonerer med bygningerne på øen. Præget af klint og vandrette linjer er blevet fastholdt. Det er blandt andet blevet gjort ved at lave forskallingsarbejde med synlige brædder, som sikrer det unikke formsprog og efterlader et riflet aftryk på betonen, når den bliver støbt.
–Vi taler om kunstnerisk inspireret beton. Den færdige og synlige overflade er udviklet i samspil med arkitekterne og landskabsarkitekterne, der, tro mod den monolitiske tilgang, ønsker at føre øens facadeudtryk videre ned i terrænet.
–Selve træarbejdet udgør et kapitel for sig. For det første bruger vi certificeret grantræ fra Sverige, som vi får skåret helt specielt på et savværk. Men det forskallingsarbejde, som skal udføres på Kysten og Klinten, er arbejde fra den allerøverste hylde, tilføjer Leif Nielsen.
Læs mere i artiklen Kysten og Klinten tager form
–Vi har brugt en del støbeforme såvel som træforskalling, fordi vi hele tiden bygger noget op, bogstaveligt talt. Fx kræver det meget træ at etablere forskalling til støttemurene, så landskabsbetonen får det rigtige udtryk. Ligeledes er der lagt mange støbetimer i at etablere de vigtige bjælker, som den såkaldte udkragning hænger på. Udkragningen er fastgjort i ti bastante betonbjælker, og her kommer konstruktionsbetonen virkelig til sin ret, siger Leif Nielsen.
En udkragning er i øvrigt en vandret konstruktion, som springer frem over den underliggende. På Klinten betyder det, at eksempelvis en kajak vil kunne sejle ind under udkragningen – en attraktion af de sjældne.
–I det hele taget løfter vi landskabet på Klinten en lille smule, og her spiller støttemurene en vigtig rolle, fordi de danner rammen om de høje plantebede og mange trappetrin. Gartnernes arbejde sørger dernæst for, at Klinten bliver et grønt og varieret område, fortæller Leif Nielsen.
Læs mere i artiklen Klinten tager form
Landskabsvisionen for Klinten har blandt andet været at skabe et mere vildt udtryk som en kontrast til de linjer og farver, der præger Kronløbsøen.
–På Klinten vokser både skovfyr og tatarisk gedeblad, og i bunden af det hele finder du blåaks, røllike, sandløg og engelsk græs, for blot at nævne et udsnit af det, der står på min planteliste. For haveelskere vil det være interessant, at vi planter både hun- og hanplanter af havtorn, så vi sikrer bestøvning, når den tid kommer, fortæller Trine Refslund Sommer, landskabsarkitekt hos STED By & Landskab.
Læs mere i artiklen Øen rundt med landskabsarkitekten
Vandsidens attraktion
–Det har været rigtig spændende. Og det har været lidt anderledes, end det vi ellers laver, fordi vi har skullet indgå i så tæt dialog med arkitekterne. Derudover er vi i NCC Civil Engineering vant til at rigtig meget af det, vi laver, bliver dækket til med jord. Og når vi forlader det, kan vi måske kun se et dæksel eller to. Men her har vi lavet noget, som kan ses for altid, opsummerer produktionsleder Leif Nielsen.
LÆS OGSÅ:
Det grønne presser sig på over hele Kronløbsøen
Kronløbsøens grønne områder skaber variation øen rundt
Arketypiske danske landskaber sætter deres præg på Kronløbsøens forposter
Kronløbsøen mimer den danske urskov
Kysten og Klinten tager form
Belægningsarbejdet tager hensyn til planter, trafik, vand med mere – og satser på at blive en fryd for øjet
Vejen til Kysten og Klinten går gennem 3D-modellering
En helt ny ø er på vej til Indre Nordhavn
I Kronløbsbassinet mellem Århusgadekvarteret og Sundmolen etableres Kronløbsøen – Danmarks ø nummer 432.
Kronløbsøen er en bilfri ø, der rummer 233 ejerboliger, som certificeres efter den såkaldte DGNB-standard på niveauet Guld. I stueplan reserveres 300 m2 til udadvendt erhverv.
Øen bliver opført som en monolit med en gennemgående materialitet, og arkitekterne er i formgivningen inspireret af Møns Klint.
På tværs af øen udformes tre byrum, der, tro mod det arkitektoniske ophav, er døbt Kysten, Oasen og Klinten. Kronløbsøen står på et underjordisk parkeringshus i fire etager med plads til 1.100 biler.
Som ø i Indre Nordhavn bidrager Kronløbsøen med nye kanaler og tre broforbindelser til den blå vision for Nordhavn, og bliver forståeligt nok kaldt en trædesten for den nye bydel.
Bag projektet står By & Havn, PensionDanmark og Nordkranen Ejendomsudviklingsselskab, der med NCC som totalentreprenør skal realisere visionerne frem til udgangen af 2023, hvorefter vandet vender tilbage.
Tekst: Stine Skøtt Olesen, Søren Egert og Nikoline Kern / NXT // Luftfoto: Dragør Luftfoto / NCC // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT