Kronløbsøen mimer den danske urskov

STED, by- og landskabstegnestue i københavnske NV, tager udgangspunkt i et områdes dialekt, når en opgave skal løses. Man fokuserer på det helt særlige ved et sted, dets særegne værdi. Også når det gælder Nordhavn og Kronløbsøen.

Rosa Lund, der er partner i STED, kalder kvarteret i det tidligere havneområde for en rå bydel, fordi den er helt ny.

–På den baggrund ønskede vi at skabe en plet i havnen med en grøn oase, som skal kunne tilbyde noget, man ellers ikke oplever i området. Vi stræber efter at integrere en bebyggelsesstruktur med indre gårdrum, som giver gode betingelser for, at der opstår noget grønt og frodigt i et vindomsust miljø, forklarer Rosa Lund, mens hun viser eksempler på det, som landskabet på Kronløbsøen er inspireret af.

Kronløbsøen er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Cobe, og tegnestuen STED står for landskabsarkitekturen.

Kronløbsøen - besøg hos STED, Rosa Lund

Naturens foranderlighed

Behovet for naturen er helt grundlæggende, og Rosa Lund sætter ord på, hvad det er, vi tiltrækkes af.

–Vi opsøger naturen, fordi den er foranderlig. Kysten er aldrig ens. Skoven er aldrig den samme. Haven står aldrig stille. Det er en foranderlighed, vi mennesker godt kan lide at være en del af. Det er det, landskabet i byen skal være med til at imitere. Især i disse coronatider er det gået op for os hvor stort et behov, der er for at få naturoplevelserne helt tæt på. Og vi har brug for flere af dem i byen, understreger Rosa Lund og minder om det spørgsmål, hun i sin tid stillede sig selv: Kan vi skabe en oplevelse på Kronløbsøen, som ikke findes andre steder i Nordhavn?

Spørgsmålet blev besvaret tilbage i 2016 med vinderprojektet, hvor grundstenen til projektet blev lagt med enigheden om, at landskabet og naturen skal prioriteres på Kronløbsøen. Målet er at skabe en grøn oase midt i Nordhavn.

STED arkitekster. Dansk natur. Kronløbsøen tegning.

Grønt partnerskab

Kronløbsøen adskiller sig på mange måder fra andre projekter. Og for landskabsarkitekterne hos STED har ikke blot projektet men også samarbejdet været noget helt særligt.

–Vi blev inviteret med fra starten, hvor vi sammen med bygherre og bygningsarkitekterne hos Vilhelm Lauritzen og Cobe satte os ned og udviklede projektet i fællesskab. Visionen er bundet op på et enigt grundlag, fortæller Rosa Lund og lader poesien flyde, når hun gengiver dialogerne omkring tegnebordene: frem med landskabet, frem med det grønne. Det skal gro, det skal vokse.

Efter en lille kunstpause sættes ord på processen, når hun fortæller, at man fra begyndelsen har sammentænkt bygning og landskab, diskuteret facadeprøver sammen med belægning og beplantningen sammen med altankasser. Det giver i hendes perspektiv et helstøbt projekt.

–Det har på intet tidspunkt været nødvendigt at argumentere for vigtigheden af naturen, når alle er med på at skabe en grøn ø, hvor både Københavns Kommune og bygherre selv engagerer sig i beplantningen. Det er ikke hver dag, vi oplever det, siger Rosa Lund.

Kronløbsøen - tegning. Belægningsprøve, herbarium.

Mime urskoven

De indre grønne byrum, deres udseende og opbygning tager afsæt i intet mindre end den danske urskov.

–På vores tegnestue er vi meget optaget af, at når vi arbejder i Danmark, så er det den danske natur og hjemmehørende arter, vi er inspireret af. Men det er selvfølgelig en udfordring at finde frem til vækster, der er så hårdføre, at de kan gro oven på en dyb parkeringskælder. Derfor er vi på Kronløbsøen dykket ned i den danske urskov, fortæller Rosa Lund.

En urskov er naturens værk. En skov upåvirket af mennesker og kan af den grund ikke kopieres.

–Men vi forsøger at mime den danske urskov, siger Rosa Lund, mens hun gestikulerer.

–Urskoven er de første pionerarter, der kan overleve i det samme miljø, som de er vokset frem i. Det er ofte ret hårdføre planter, hvor kun de stærkeste overlever. Derfor vil en urskov ændre sig over tid. Den begynder med at være en lav skov med mange variationer og i takt med, at den vokser, vil de højeste træer skygge for de underliggende planter, hvilket giver plads til nye arter, fortæller Rosa Lund.

STED, herbarium, danske mosser og svampe.

Erindringslandskaber

Udfordringen er, at pladsen på Kronløbsøen trods alt er begrænset. Det er ikke et skovareal men et gårdrum. Derfor går begrebet ’mime’ igen, fordi visionen er at iscenesætte et stykke natur fra urskoven.

–Iscenesættelsen består i at vælge en stor artsvariation med forskellige bladstørrelser og blomstringsperioder – ligesom i den vilde, naturlige urskov. Man skal få lyst til at gå på opdagelse, som man ville gøre det i naturen, lyder det fra Rosa Lund.

Der er en ydmyghed, som går igen i projektet, overfor ordet ’natur’. Alle erkender, at det er et kunstigt miljø, hvor man ønsker, at det grønne skal spire og blomstre i en bymæssig kontekst.

–Selv om øen er bilfri, er det klart, at det er et hyper urbant miljø med både cykel-og gangsti på tværs af øen. Det sætter sine begrænsninger, og derfor skal vi huske på, at det grønne, der kommer, ikke kan betegnes som natur med respekt for det, ordet rent faktisk betyder. Vi kan i stedet skabe erindringslandskaber. Det er stemninger fra naturen, som kan fremkalde en erindring hos dig eller mig, der minder os om, hvad naturen betyder for os, og hvorfor vi skal passe på den, siger Rosa Lund og giver et billede af det, hun glæder sig særligt til.

–Min drøm er at komme ud på øen og stå et sted i det grønne, hvor jeg kan kigge op gennem en trækrone og tænke, det minder mig om Møns Klint, eller da jeg sidst var ude i naturen.

Kronløbsøen - STED arkitekter - dansk natur nær billeder

Supermulden

Inspiration er ikke nok, det er også vigtigt at finde løsninger, der giver gode muligheder for, at planter og træer kan gro i svære miljøer. 

–Rødderne har jo ikke så meget undergrund at arbejde i, og vi taler her om et område, hvor der er meget salt i både luften og vandet, fortæller hun.

Når landskabsarkitekterne hos STED går til sådan en opgave, trækker de på erfaring og samtaler med anlægsgartnere og producenter.

–Her er supermulden en stjerne. Det er en god letvægtsmuld, og den er vigtig, når vi ikke har meget opbygning af gøre godt med og samtidig skal prioritere vægtforholdet. Og gode vandingssystemer er selvfølgelig knyttet til hele projektet, så træer og planter kan få både vand og gødning, understreger Rosa Lund.

Med supermulden og avancerede vandingssystemer er det muligt at gå videre og se på vækstvilkår og terrænet.  

–Vi opbygger terrænet i midten af øen som et kuperet landskab, hvor der er plads til træernes rødder. Vi planter så tæt, vi overhovedet kan, og skaber fra start en volumen med så store træer som muligt. Udfordringen med planter er, at jo større, de er, des længere er de om at etablere sig – og omvendt. Det er derfor en afvejning af hvor meget effekt, man vil have her og nu. Og det vil tage tid, før bunden er tætgroet. Vi skal jo huske, at det er os, der har travlt og ikke naturen, siger Rosa Lund med et smil.

Kronløbsøen - STED arkitekter, rødder, plante, tegning.

Inspiration fra Møns Klint

Der er steder i Danmark, hvor landskabet selv fortæller, hvordan det er opstået. Og Møns Klint er et godt eksempel på, hvordan geologiske erosions- og aflejringsprocesser gennem årtusinder har formet området.

–Vi bruger Møns Klint til at forstå, hvordan naturen opfører sig og opleves. Nogle steder rejser landskabet sig og bliver en høj klippe, hvor du står og får vind i håret og mærker råheden. Andre steder eroderer kysten og bliver til en strand med fine, små perlesten, hvor du kan stå med fødderne i vand. Samtidig er beplantningen lige så meget en del af naturoplevelsen, som kridtet og klinten er, fortæller Rosa Lund og peger på en serie af tegninger, der visualiserer inspirationen.

Og det er den naturoplevelse, der bliver øvelsen på Kronløbsøen, som i modsætning til Møns Klint har en anden oprindelse.

–Kronløbsøen bliver opført som en såkaldt monolit med en gennemgående materialitet inspireret fra Møns Klint. Landskabet er planlagt efter vores viden om naturen som formgiver.

–Der sker derfor en aflejring i landskabet mod vest og en erosion af øen mod øst. I øens hjerte opstår den grønne oase, som om regnen under naturlige omstændigheder havde vasket kridtet væk og dannet sprækker med plads til den første beplantning – urskoven. Det er de processer i naturen, som Kronløbsøen mimer, forklarer Rosa Lund.

Kronløbsøen, monolit, tegning, møns klint.

Bag projektet står By & Havn, PensionDanmark og Nordkranen, der med arkitekterne fra Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Cobe og STED og NCC som totalentreprenør skal realisere visionerne frem mod 2023, hvor Kronløbsøen står færdig. 

Tekst: Nikoline Kern og Søren Egret / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT