Klinten tager form

Leif Nielsen, produktionsleder i NCC, skelner skarpt mellem landskabsbeton og konstruktionsbeton, når han stolt viser rundt på Klinten…

–Du kan sige, landskabsarkitekterne får den beton, de har ønsket sig. Konstruktionsbetonen sørger for, at det hele hænger sammen, mens landskabsbetonen understøtter de rumlige og æstetiske kvaliteter, forklarer Leif Nielsen, mens han balancerer rundt mellem mange forskellige byggematerialer.

Klinten er netop støbt færdig og danner Kronløbsøens byrum mod Øresund. NCC kan derfor fjerne træforskallingen, der har holdt på betonen. Nu mangler østsiden af landskabet blot enkelte støttemure og belægning, før gartnerne kan indtage Klinten med jord og beplantning.

Udkigspost

Klinten fylder 800 kvadratmeter og stiger 3,5 meter over havets overflade. Tidligere har Rosa Lund, landskabsarkitekt fra STED, beskrevet Klinten som en iscenesættelse af det danske kystlandskab. Konstruktionen og beplantningen er inspireret af Møns Klint. Klinten skal minde om en klippeside, der rejser sig mod vandet, hvor du træder op til et blåt kig og får vind i håret.

Leif Nielsen piller lidt ved sin sikkerhedshjelm og siger, at en vigtig del af hans arbejde går ud på at etablere de trin og støttemure, der giver Klinten karakter.

–Vi har brugt en del støbeforme såvel som træforskalling, fordi vi hele tiden bygger noget op, bogstaveligt talt. Fx kræver det meget træ at etablere forskalling til støttemurene, så landskabsbetonen får det rigtige udtryk. Ligeledes er der lagt mange støbetimer i at etablere de vigtige bjælker, som den såkaldte udkragning hænger på. Udkragningen er fastgjort i ti bastante betonbjælker, og her kommer konstruktionsbetonen virkelig til sin ret, siger Leif Nielsen.

Udkragningen

En udkragning er i øvrigt en vandret konstruktion, som springer frem over den underliggende. På Klinten betyder det således, at en kajak vil kunne sejle ind under udkragningen – en attraktion af de sjældne.

–I det hele taget løfter vi landskabet på Klinten en lille smule, og her spiller støttemurene en vigtig rolle, fordi de danner rammen om de høje plantebede og mange trappetrin. Gartnernes arbejde sørger for, at Klinten bliver et grønt og varieret område. Der bliver inden længe lagt dræn, etableret grønne bede, og gartnerne gør også klar til fliser og græs, fortæller Leif Nielsen.

Pladsen skrumper

Han sammenfatter arbejdet på Klinten ved at sige, at mange aktører er aktive på et meget lille område, som ovenikøbet skrumper dag for dag i takt med, at NCC fjerner sandet om øen.

–Vi begynder snart at fjerne sandet omkring Kronløbsøen, og arbejdet med at udføre påsejlingssikring kræver også plads. Det betyder, at byggepladsen bliver mindre. Alt i alt lægger vi daglige puslespil, som fører frem til, at både Kronløbsøen og Klinten står færdige til tiden, siger produktionslederen.

LÆS OGSÅ:
Det grønne presser sig på over hele Kronløbsøen
Kronløbsøens grønne områder skaber variation øen rundt
Arketypiske danske landskaber sætter deres præg på Kronløbsøens forposter
Kronløbsøen mimer den danske urskov
Kysten og Klinten tager form
Belægningsarbejdet tager hensyn til planter, trafik, vand med mere – og satser på at blive en fryd for øjet
Vejen til Kysten og Klinten går gennem 3D-modellering

En helt ny ø er på vej til Indre Nordhavn

I Kronløbsbassinet mellem Århusgadekvarteret og Sundmolen etableres Kronløbsøen – Danmarks ø nummer 432.

Kronløbsøen er en bilfri ø, der rummer 233 ejerboliger, som certificeres efter den såkaldte DGNB-standard på niveauet Guld. I stueplan reserveres 300 m2 til udadvendt erhverv.

Øen bliver opført som en monolit med en gennemgående materialitet, og arkitekterne er i formgivningen inspireret af Møns Klint.

På tværs af øen udformes tre byrum, der, tro mod det arkitektoniske ophav, er døbt KystenOasen og Klinten. Kronløbsøen står på et underjordisk parkeringshus i fire etager med plads til 1.100 biler.

Som ø i Indre Nordhavn bidrager Kronløbsøen med nye kanaler og tre broforbindelser til den blå vision for Nordhavn, og bliver forståeligt nok kaldt en trædesten for den nye bydel.

Bag projektet står By & HavnPensionDanmark og Nordkranen Ejendomsudviklingsselskab, der med NCC som totalentreprenør skal realisere visionerne frem til udgangen af 2023, hvorefter vandet vender tilbage.

Tekst: Søren Egert og Nikoline Kern / NXT // Luftfoto: Dragør Luftfoto / NCC // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT