Adskillige professioner tager hånd om at skabe Kronløbsøens kommende terræn. Vi taler belægninger, vækster i mange afskygninger, græsarmering og køreveje til tunge køretøjer. Blandt andet.
Brian Gessø Larsen, entrepriseleder i NCC, bevarer overblikket og siger, at arbejdet med at skabe øens meget varierede terræn i praksis foregår over hele øen.
–Vi sørger for, at arbejdet i videst muligt omfang finder sted, uden at den ene aktivitet lapper for meget ind over den anden. Det kræver meget planlægning og fleksibilitet, konstaterer han.
Kælderen bliver beskyttet
Første del af terrænarbejdet har koncentreret sig om de begrænsede arealer ved broerne og ved adgangen til parkeringskælderen. Områder, som gør nytte for kælderens mange brugere, og arealerne vil indtil aflevering være beskyttet af køreplader.
–Når vi så ser på terrænarbejdet på øen som helhed, spiller membraner en vigtige rolle. Vi lægger to lag membran ud for at sikre, at der ikke trænger vand ned i kælderen. Over membranerne udlægges støbeasfalt, som beskytter membranen i byggeperioden og fungerer som rodhæmmer efterfølgende, så beplantningens rødder ikke skader membranen. Allerøverst har vi så en drænmåtte, som vandet så at sige siver ind i og herefter via en række brønde ledes væk fra øen. Vi lægger også skærver, 100 millimeter, og de har ligeledes en drænende effekt, forklarer Brian Gessø Larsen.
Skridsikker beton
Set ovenfra kommer terrænet på Kronløbsøen til at bestå af mange forskellige felter. En del af dem består slet og ret af in situ beton, det vil sige beton, som bliver støbt på stedet. Således bliver øens plantebede in situ støbte. In situ beton bliver også brugt til de vitale køreveje. For selvom Kronløbsøen er en bilfri ø, skal der stadig være adgang for diverse servicebiler.
–Det er vigtigt, at køretøjer af en vis størrelse kan komme rundt på øen. Det gælder fx brandbiler, renovation og flyttebiler. Derfor støber vi særlige køreveje, som uden videre kan klare tung trafik. Støbningerne består som nævnt af in situ beton, der bliver kostet. Det betyder, at en kost bliver ført hen over betonen, inden den er størknet. Det giver en flot og skridsikker overflade og fremhæver betonens lysegrå farve på en enkel måde. Vi adskiller i øvrigt kørevejene og øens grønne områder med støttemure. Det sikrer et landskab, som er en lille smule kuperet takket være kombinationen af mure, jord og forskellige vækster, siger entrepriselederen.
Vand som ressource
Store dele af øens terræn bliver grønt – afvekslende med områder præget af fliser. I forhold til det grønne sørger et antal såkaldte drænreservoirbakker for, at planter og buske får næring nok. Vandet samles op i noget, der ligner store æggebakker, og regner det for meget, løber vandet blot ud over reservoirbakkens kant og ledes væk.
–Der vil dog altid være lidt vand tilbage i den enkelte bakke, så der hele tiden er næring til det grønne. Og for en sikkerheds skyld kommer der et specielt system til plantevanding. Vi lægger nemlig siveslanger ud, og i tørre perioder sikrer de vand til væksterne, siger Brian Gessø Larsen.
Arbejdet med at færdiggøre terrænet på Kronløbsøen foregår i etaper, og første større etape bliver afsluttet til maj næste år.
Visualiseringerne fra artiklen kan du opleve i 360 graders visualisering.
Gå på opdagelse
Læs om byrummene:
Kysten og Klinten tager form
Arketypiske danske landskaber sætter deres præg på Kronløbsøens forposter
Vejen til Kysten og Klinten går gennem 3D-modellering
Kronløbsøen mimer den danske urskov
Tekst: Søren Egret / NXT // Visualiseringer – 360 grader: Dimension Design // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT