Det grønne presser sig på over hele Kronløbsøen

Rosa Lunds liste over det, som skal plantes på Kronløbsøen, er lige så lang som inventarlisten på en større dansk herregård.

Og det fylder fem tætskrevne sider…

Hun er landskabsarkitekt på Kronløbsøen og medstifter af tegnestuen STED (2015), der nu er en del af Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Selve Kronløbsøen er tegnet i tæt samarbejde mellem Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Cobe og STED By- og landskabsarkitekter.

–Da vi tegnede landskabet på Kronløbsøen, lagde vi vægt på stedets dialekt. Det betyder, at vi vægter hav, blæst, geologiske processer og aflejringer samt ideen om at skabe en grøn klippedal og en frodig oase midt i det vindomsuste havnemiljø. Når alt er plantet og sprunget ud, og du ser på øen udefra, vil enhver sprække på øen være grøn. Det grønne presser sig simpelthen på, og det har været vores intention helt fra begyndelsen. Vi er desuden begunstiget af en bygherre, der interesserer sig for beplantning, og en kommune, København, som lægger stor vægt på vækstvilkår for det grønne, og nu nærmer vi os så målet, fortæller Rosa Lund.

De tre byrum på Kronløbsøen, der tro mod det arkitektoniske ophav hedder Kysten, Klinten og Oasen, tager mere og mere form. Faktisk er Kysten færdigplantet, og til efteråret vil nøje udvalgte træer, buske, stauder, græsser og løg finde vej til Klinten og Oasen. Foråret 2024 på Kronløbsøen bliver vildt og mere grønt.

Visionen

Før Rosa Lund dykker længere ned i plantelisten for Kronløbsøen, spoler hun tiden tilbage til 2016, hvor visionen tog form.

–Det sjove ved projektet for os som landskabsarkitekter er, at netop landskabet fra start har været afgørende for visionen på Kronløbsøen. Planen er, at landskabet skal vokse ud af alle sprækker som en klippeø med vild beplantning.

–Da vi sammen med Vilhelm Lauritzen og Cobe lavede forslaget, blev vi hurtigt inspireret af Møns Klint og den monolitiske tilgang. Derfor griber hele landskabsmotivet ind i det, jeg betegner som det kystnære landskab. Det kommer til udtryk ved, at ydersiden af øen mimer det danske kystlandskab, og det indre gårdrum mimer den frodige urskov. På tagene kommer der klatreplanter, som kan gro ned af bygningen. Det samme gør sig gældende på altanerne. Her kombineres mindre buske med flere klatreplanter. Vi ser det som en grøn foring af den arkitektoniske vision, fortæller Rosa Lund.

Det grundige plantevalg

–De fælles ambitioner for Kronløbsøen afspejler sig i høj grad i vores valg af planter, siger hun og placerer den fem sider lange planteliste på bordet foran sig, og navne som japankvæde, dværgmispel, storkonval og virginsk troldnød vidner om en diversitet, som aftvinger respekt.

–Vi har kigget på farver såvel som variationer i stammer, bladstørrelser, blomstring og form. Samtidig er det vigtigt at huske på, at der ofte er meget vind omkring Kronløbsøen. Derfor skal beplantningen på øens forposter kunne tåle salte vinde og rusk i ny og næ. I Oasen er det et andet miljø, og her sørger vi for at plante større og mere frodige træer og buske. Det betyder meget, at der er forskel på væksternes blomstringstid, og da vi jo ser ret direkte ind i klimaforandringer, skal vi også vælge træer, som kan tåle store temperaturudsving. Du kan godt kalde det lidt af et puslespil, siger Rosa Lund.

Artsrigdom

Den fem sider lange planteliste vidner om stor artsrigdom på Kronløbsøen. Der er bestilt 40 træer, 210 buske og 25.000 stauder, græsser og løg.

–Vi giver med de grønne arealer og gennemtænkte plantevalg plads til biodiversiteten, som forhåbentlig bliver stor. Vi har valgt mange forskellige arter, som kan understøtte nye levesteder. Det er forholdsvis nyt at bygge på dæk, men vi har gode erfaringer med det fra andre landskabsopgaver, hvor vi på færdige projekter har oplevet, at småfugle flytter ind. Det vidner om, at selv små urbane arealer kan tiltrække fugle og insekter, og det er jo meget positivt, siger Rosa Lund og beretter om besøgene på planteskolen.

Lys, luft og tæthed

–Vi møder op med en masse tegninger, som viser, hvor alt det grønne skal placeres. Hvor bredt og højt skal det og det træ være, hvor mange stauder skal plantes pr kvadratmeter, så vi både opnår tæthed, og at der er plads, lys og luft til andre vækster.

–Træerne udgør faktisk et særligt kapitel. Det er en hovedpointe for os, at vi selv står på planteskolen og udpeger hvert eneste træ. Der ligger en del designvalg i at sikre det naturlige udtryk. På Kysten er der fx fem forskellige fyrretræer af samme sort, hvor alle er valgt ud fra, at de skal have forskellig form og størrelse. Et træ kroger den ene vej, et andet er rankt, og det tredje er måske mere busket. For tjørnen gælder det, at vi bevidst har valgt dem, der ser ud som om, de er formet af det rå kystnære miljø. Så træerne er på en måde født skæve og naturlige, og om lidt pryder de Kronløbsøen, siger Rosa Lund med kendermine og et smil.

Udseende og størrelse

–Vi oplever af og til, at træer på planteskolen tager sig lidt anderledes ud end først antaget. Fx fandt vi ud af, at paradisæbletræerne, vi ville have til Oasen, fylder mere i virkeligheden end på en tegning.

I de tilfælde ændrer vi lidt på tegningen og arbejder videre. Vi kan også løbe ind i, at vi ikke lige kan få det træ, vi ønskede. Så sadler vi om og finder noget, der ligner. Det vigtige er, at vi konstant har variation i udseende og størrelse for øje, og vi har fra dag ét tænkt over, hvordan de forskellige vækster ser ud om fem, ti og femten år, fortæller Rosa Lund.

Blågråt ydre og farverig midte

De fleste træer er nu udpeget, og plantelisterne er låst. Derfor kan Rosa Lund give en smagsprøve på de erindringslandskaber, der venter.

–Klinten og Kysten er i træer domineret af fyr og tjørn, som vi kender fra de kystnære arealer. Der kommer også mindre buske, strandkål, engelsk græs og øvrige vækster, som giver strandengsmotivet.

–Inde i Oasen er det mere varieret. Her er der mange blomstrende og løvfældende træer. Flere har et langt efterår, hvor de bliver røde og orange. Nogle blomstrer tidligt og andre sent. Bunden skal være skyggetålende grundet trækronerne, men vi har lagt vægt på den frodige bund med stor artsrigdom, variation og blomstring. Det giver et farvespil mellem de blågrå farver på Kysten og Klinten, hvor Oasen i kontrast vil være en eksplosion af farver, fortæller Rosa Lund.

Letvægtsmuld

Alt i alt fylder det grønne 1.600 af øens kvadratmeter, og der bliver brugt 1.250 kubikmeter jord på opgaven.

–Jorden er et interessant emne, når man planter oven på en fire etagers parkeringskælder. Vi bruger en såkaldt letvægtsmuld, der ikke udfordrer konstruktionen samtidig med, at jordblandingen giver bedst mulige vækstvilkår for alle rødder. Dertil følger det omfattende vandingssystem på terræn, altaner og tagflader, der er automatisk og nødvendigt, når man arbejder på forholdsvis urbane arealer. Regnvandsopsamling er tænkt ind i løsningen fra start, siger Rosa Lund og knytter en sidste kommentar til vækstvilkårene.

–Man kan ikke ignorere vækstvilkårene. Vi etablerer jo ikke en statisk bypark, som er vokset til med det samme. Udfordringen med planter er, at jo større de er, des længere er de om at etablere sig – og omvendt. Naturens egen cyklus styrer, og det er vigtigt, at vi giver visionen tid til at vokse frem.

–Jeg håber, at landskabet kan vække en nysgerrighed, hvor øens beboere og besøgende synes, det er sjovt at følge med i træernes vækst og bemærker, at der pludselig kommer æbler på det træ, der ikke bar æbler første år.

LÆS OGSÅ:
Kronløbsøens grønne områder skaber variation øen rundt
Arketypiske danske landskaber sætter deres præg på Kronløbsøens forposter
Kronløbsøen mimer den danske urskov
Kysten og Klinten tager form
Belægningsarbejdet tager hensyn til planter, trafik, vand med mere – og satser på at blive en fryd for øjet
Vejen til Kysten og Klinten går gennem 3D-modellering

En helt ny ø er på vej til Indre Nordhavn

I Kronløbsbassinet mellem Århusgadekvarteret og Sundmolen etableres Kronløbsøen – Danmarks ø nummer 432.

Kronløbsøen er en bilfri ø, der rummer 233 ejerboliger, som certificeres efter den såkaldte DGNB-standard på niveauet Guld. I stueplan reserveres 300 m2 til udadvendt erhverv.

Øen bliver opført som en monolit med en gennemgående materialitet, og arkitekterne er i formgivningen inspireret af Møns Klint.

På tværs af øen udformes tre byrum, der, tro mod det arkitektoniske ophav, er døbt Kysten, Oasen og Klinten. Kronløbsøen står på et underjordisk parkeringshus i fire etager med plads til 1.100 biler.

Som ø i Indre Nordhavn bidrager Kronløbsøen med nye kanaler og tre broforbindelser til den blå vision for Nordhavn, og bliver forståeligt nok kaldt en trædesten for den nye bydel.

Bag projektet står By & Havn, PensionDanmark og Nordkranen Ejendomsudviklingsselskab, der med NCC som totalentreprenør skal realisere visionerne frem til udgangen af 2023, hvorefter vandet vender tilbage.

Tekst: Søren Egert og Nikoline Kern / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen og Jonathan Grevsen / NXT