Nu lægges de sidste hænder på Nordhavns længe ventede parkeringskælder

Kronløbsøen - parkeringskælder

Kronløbsøens parkeringskælder står færdig til sommer, og lige nu arbejder 60 håndværkere på den endelige aptering af kælderen, som er udførelsen af de indvendige elementer.

–Mange håndværksfag er repræsenteret i kælderen, siger entrepriseleder Klaus Sørensen, NCC.

–Når en parkeringskælder bliver apteret, kommer vi vidt omkring. Væggene skal males, og ventilationssystemet installeres. Det sker sideløbende med, at sprinklere og et stort antal brandalarmer også skal monteres, for slet ikke at tale om det lys, som gør det muligt i det hele taget at færdes i kælderen, understreger Klaus Sørensen

Kronløbsøen - parkeringskælder

Skilte og anvisninger

–En så stor kælder kræver selvfølgelig grundige anvisninger, så du ved hvilken vej, du skal køre, og det hele skal jo passe sammen, så alt fungerer upåklageligt, når kælderen åbner. Derfor bliver der sat skilte og anvisninger op, så ingen bilist bør komme i tvivl om køreretning, hastighed og så videre, fortæller Klaus Sørensen.

Han fremhæver, at apteringsarbejdet selvfølgelig også omfatter selve tilkørselstunnellen.

Kronløbsøen - parkeringskælder
Kronløbsøen - parkeringskælder

Parkeringskælderen på Kronløbsøen har en dybde på cirka 13 meter, og på kælderens fire etager er der plads til 1.100 biler.

Kronløbsøen - parkeringskælder

Læs mere om arbejdet med parkeringskælderen i artiklerne:
Kronløbsøen får sit eget bankende hjerte – fuld af teknik
Transferdækket lægger låg på parkeringskælderen
Tunnel og kælder er nu forbundet
Parkeringskælder, boliger i vandkanten og to nye pladser – Nordhavns høje ambitionsniveau fortsætter
Kronløbsøen afspejler den udvikling, København står midt i

Kronløbsøen - parkeringskælder

Tekst: Søren Egert / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT