Kåre Flindt Jørgensens liste over det, ingeniører på en byggeopgave beskæftiger sig med, er lang. Meget lang. Med på listen er fx kuldebroer, altanbeslag, beregningsmetoder og temperaturforhold.
Som teknisk chef for Structural Design i NCC Engineering kan han uden videre beskrive ingeniørens rolle i projekteringen af et byggeri som Kronløbsøen.
–Der er en klar forventning om, at ingeniøren evner at føre alle projektets overordnede tanker ud i livet. Tankerne er tænkt af andre, men det er ingeniøren, der sammen med entreprenøren gør projektet bygbart, siger Kåre Flindt Jørgensen.
–Som ingeniører véd vi jo, hvad der skal til for at realisere en tegning eller en beregning. Man kan forvente, at ingeniøren kender lovgivningen og har styr på normer og standarder. Man kan sige, at ingeniøren skaber tryghed og sørger for, at projektet kommer sikkert i mål.
Svær balancegang
Kåre Flindt Jørgensen er overbevist om, at en af ingeniørens vigtigste opgaver består i at sikre realismen i projektet.
–Ofte efterspørger arkitekter nye løsninger i et byggeri, hvor vi må gå kreativt til værks og arbejde på, at den ønskede løsning kan blive til noget. Det resulterer ofte i, at vi som ingeniører står med et forslag til en konstruktion, der aldrig tidligere er bygget. I det tilfælde skal ingeniøren altså både garantere, at konstruktionen holder, og at den opfylder arkitektens forventninger. En svær balancegang, hvor ingeniørens faglighed går hånd i hånd med en kreativ tilgang til opgaven, som Kåre Flindt Jørgensen udtrykker det.
Store udfordringer
Kronløbsøen udfordrer ingeniøren på en helt usædvanlig måde. Faktisk er udfordringerne så store og komplekse, at Kåre Flindt Jørgensen et par gange i løbet af samtalen siger, at det måske var lettere at lade være med at bygge øen? Men han vender spørgsmålet om og fortæller, at øens udfordringer er sjældent interessante.
–Vi bygger bogstaveligt talt på store vanddybder, og vi arbejder med ekstreme vandtryk, både nedefra og fra det omgivende vand. Det giver nogle vilkår, der kræver et stort hold af ingeniører, siger Kåre Flindt Jørgensen.
Ingeniørerne har tidligt i projekteringsfasen måttet tage højde for bl.a. det, de i fagsproget kalder ulykkeslast. Det betyder, at byggeriet skal være dimensioneret efter værst tænkelige forhold og skal kunne modstå fx stormflod, isskruninger og påsejling.
–Et skib på afveje må ikke føre til, at øen slår revner og delvist falder sammen. Vi har dimensioneret øen, så den har den fornødne styrke, og taler vi større skibe, så sikrer en hævet havbund, at skibet går på grund, inden det møder øen, forklarer han.
–Konstruktionen har ingeniørmæssigt været en spændende udfordring fra begyndelsen, og dertil skal man lægge, at når en kunstig ø først er bygget, så er den vanskelig at reparere efterfølgende. Derfor opererer vi med ekstrem lang holdbarhed, pointerer Kåre Flindt Jørgensen.
Tilgængeligt materiale
Godt ingeniørarbejde på en byggeplads som Kronløbsøen kræver samarbejde med flere faggrupper, og det er vigtigt, at ingeniøren kan oversætte fx arkitektens streger til noget, de udførende kan bygge efter!
Og Kåre Flindt Jørgensen giver dermed ordet til sin kollega Morten Lauritsen, der er senior projekteringschef i NCC og har ansvaret for at viderebringe ingeniørenes anvisninger til byggeholdet, så tegningerne og beregningerne kan føres ud i livet.
–Jeg ser mig selv som et bindeled, der hjælper med at gøre ingeniørens arbejde til konkret handling på byggepladsen. Ingeniørerne har gjort en vision bygbar, og min opgave er nu at understøtte vores byggehold, så de ved præcist, hvad de skal. Når vi fx støber bundpladen, går det jo ikke, hvis et sjak står og fryser nede i hullet, og at de så oven i købet kommer lidt i tvivl om en tegning. Sjakket skal ha´ præcis information serveret, og jeg har derfor fokus på, at det materiale, jeg udleverer, er så tilgængeligt som muligt, fortæller Morten Lauritsen.
–Af og til minder mit arbejde lidt om en oversætters, tilføjer han og forklarer, at teamwork på tværs af fagligheder er afgørende på et projekt af denne størrelse.
–Alle NCC’s kompetencer tages i brug, og ingeniørernes arbejde går igen i alt, hvad vi foretager os på pladsen, hvad enten det gælder boring af pæle, støbning af bundplade, etablering af tilkørselstunnel eller opbygning af kældervægge og mellemdæk. Der er ikke den aktivitet, der ikke først har været forbi ingeniørerne på hovedkontoret, understreger Morten Lauritsen.
Tekst: Søren Egret / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT