Kronløbsøens tårnkraner er bogstaveligt talt i sving hele dagen.
En typisk arbejdsdag begynder måske med, at kranen fra morgenstunden løfter armeret stål ned i byggegruben. Lidt senere ankommer en sending betonelementer, som enten bliver lagt ned i byggegruben eller slet og ret monteret med det samme. Ingen opgave er for stor – eller for lille – for en tårnkran, men overordnet set bruges kranerne mest til at løfte betonelementer, typisk søjler og vægge. Den helt store fordel ved tårnkraner er, at de ikke fylder meget på en byggeplads – i modsætning til mobilkraner, som kræver plads til både at køre og vende på.
Pladsens fire kæmper
–En tårnkran er i virkeligheden en meget simpel konstruktion, siger Kasper Colmorn, der er produktionsleder i NCC og har ansvaret for at koordinere de fire kranernes arbejde.
–Selve kranen består af et bundkryds som en fod med ballast, der er forbundet til de kranfundamenter, vi har etableret. Fra foden rejser selve tårnet sig, der udgøres af et stålskelet. På toppen breder kranen sig med den ikoniske udlægger, der har en bagbro med betonklodser som modvægt til de tunge løft. Ballastklodser sørger for at holde den arbejdende kran i balance, og i den modsatte ende af ballasten har vi så wiren, vognen og kranens krog, forklarer han.
Kronløbsøens fire tårnkraner varierer i højde – fra 36 til 62 meter. Kranen kan løfte emner tres meter fra sit eget centrum og kan dreje hele vejen rundt om sig selv. Den stærkeste kran på øen kan løfte 24 ton, og selv når kranen løfter med det yderste af sin rækkeevne, kan den løfte seks ton, hvilket svarer til seks almindelige personbiler.
Kranførerne arbejder på den samme kran seks uger i træk. Herefter er der ferie i to uger og så fremdeles.
Kat og høne
Der er fagsprog, og så er der daglig tale, og særligt tårnkranerne sætter betegnelserne i perspektiv. På kranens udlægger kører en vogn, der på pladsen bliver kaldt en kat og for enden sidder krogen, som kaldes en høne. Men ingen ved helt hvorfor. I midten af det hele sidder maskinhuset, hvor kranføreren har sin faste plads.
I maskinhuset på den østlige kran sidder Jaroslau Loronin, der smiler, da han hører, at vogn og krog bliver kaldt for kat og høne og fortæller, at det må være en dansk ting, da de betegnelser ikke gør sig gældende i Polen.
Jaroslau Loronins ti timers arbejdsdag starter med, at han tager elevatoren de 36 meter op til kranens top. De 140 trin i tårnet er kun til nøds, hvis strømmen skulle svigte.
–Det første, jeg gør, er et sikkerhedstjek i maskinhuset, hvor jeg sikrer, at alt er, som det skal være. Derefter får pladsen besked om, at jeg er klar, og kort efter følger dagens første ordre over radioen.
–Jeg assisterer alle byggehold i byggegruben, hvad enten det handler om at løfte formborde til dækstøbninger, flytte betonelementer til elevatorskakte eller hjælpe armeringsnet på plads for støbeholdet. Det hænder selvfølgelig, at flere vil have hjælp samtidig inden for det område, jeg dækker, og så er det først til mølle med mindre, der selvfølgelig er noget, som pladsens superviser vurderer, skal prioriteres.
–Min vigtigste opgave er at frigøre byggefolkene for unødigt arbejde og varetage både små og store løft. Man kan sige, at kranen giver vores byggefolk ekstra muskler, siger Jaroslau Loronin.
Jo større jo bedre
Han lægger ikke skjul på, at jobbet som kranfører er en drengedrøm, og særligt når det gælder en kran af denne størrelse. Selv om østkranen er den mindste på pladsen…
–Jeg kan bedst lide at arbejde med en kran af denne størrelse og må erkende, jo større jo bedre. Men maskinen er ikke nok i sig selv. Sikkerheden på pladsen er afgørende, og den er høj her på Kronløbsøen, forklarer Jaroslau Loronin.
–Det gør dig tryg, når du med en af pladsens største maskiner foretager enorme løft, fortæller han og understreger med 20 års erfaring i bagagen, at denne byggeopgave går ud over det sædvanlige.
Radiokontakt
Som udgangspunkt er kranerne placeret, så de under arbejdet ikke kan ramme hinanden, og der er konstant fokus på sikkerhed, når de er i brug. Kranerne samarbejder ved hjælp af radio, og der er sågar radiokontakt til kraner på nabobyggepladserne.
–Det er en udfordrende byggeplads at arbejde på, fordi vi på det her projekt har de højeste kraner i området. Den normale standard på en byggeplads er at have to radiokontakter, hvor du kan kommunikere med de folk, der arbejder på jorden og samtidig være i kontakt med de øvrige kraner på pladsen. Men på Kronløbsøen har vi tre radiokanaler. Vi skal nemlig også kommunikere med kranerne på nabobyggegrundene, da de er inden for rækkevidde. Det kræver derfor ekstra opmærksomhed at være kranfører her, fortæller Jaroslau Loronin.
Han slutter af med en beskrivelse af den åbenlyse bonus, du får som kranfører: udsigten.
–Fra min arbejdsplads i toppen kan jeg se hele vejen til Sverige, og på en skyfri dag kan jeg endda se Øresundsbroen, hvis jeg selvfølgelig er heldig og dagens arbejde gør, at kranen vender i den rigtige retning.
Tårnkranerne på Kronløbsøen arbejder frem til foråret 2022.
Tekst: Søren Egert og Nikoline Kern/ NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT