Den første af i alt fire tårnkraner er nu sat op på Kronløbsøen og markerer, at byggeriet går ind i en ny fase. De første faser er gennemført, og betonarbejdet med både parkeringskælder og de kommende bygninger kan inden længe begynde.
Der kommer to røde og to gule kraner til Kronløbsøen. Den første (røde) kran er netop opstillet på øens vestlige side, og med cirka en måneds mellemrum rejser de tre næste kraner sig på øens tre øvrige sider. Hver kran vejer cirka 250 tons – med ballast.
Kranen som samlesæt
Kasper Colmorn er produktionsleder i NCC, og som fagmand er han fascineret af arbejdet med at rejse en 40 meter høj kran, og han opfordrer naboer og andre interesserede til at kigge med fra sidelinjen, når de tre næste bliver sat op.
–Kranerne ankommer som samlesæt. Selve tårnet sættes sammen af seks meter lange elementer, som en mobilkran løfter på plads, en ad gangen. Tre kranmontører (uden højdeskræk) sørger undervejs for, at elementerne samles korrekt, og når tårnet er rejst, skal kranens såkaldte udlægger løftes på plads en bid ad gangen, til den når en samlet længde på 63.4 meter. Udlæggeren er den lange bom, hvor krogen hænger og kan køre frem og tilbage. Undervejs monteres de betonklodser, der udgør den såkaldte kontravægt på 22 tons, fortæller Kasper Colmorn og understreger, at det er et samlearbejde uden lige, der udføres af professionelle kranmontører.
Uden højdeskræk
Samlesættet består af 25 krandele, der skal hejses på plads og monteres over to-tre dage. Montageholdet udgøres af én mobilkran og fem kranmontører, to på jorden og tre på toppen. På jorden står to kranmontører med ansvaret for at aflæsse og klargøre de dele, som mobilkranen skal løfte på plads. En af deres vigtigste opgaver er at være tovholdere og det i mere end én forstand.
–Hver gang et element løftes fra jorden mod sin endelige placering, skal vi fra jorden via et styretov sikre, at elementet ikke rammer mobilkranen samtidig med, at det har den rigtige vinkel, når det møder vores montører i højden, fortæller Lasse La Formal, der sammen med sine kolleger er kranmontør hos den danske virksomhed Krøll Cranes, der som de eneste i Danmark både monterer og producerer tårnkraner.
–Den første tårnkran, vi opstiller på Kronløbsøen, er blot 40 meter høj. På Carlsberg skal vi opstille en tårnkran på 120 meter og i Aarhus en på 150 meter. Men uafhængigt af størrelsen er vi oppe i en højde, hvor man ikke skal lide af højdeskræk, siger kranmontør Bo Bendtsen og smiler til sin kollega, der har et fast greb om styretovet. Han tilføjer, at deres arbejde bedst kan sammenlignes med det at opstille en vindmølle…
Legoklodser i kæmpe skala
Ved frokosttid klatrer kranmontør Jeppe Wills ned fra kranens top til dagens første pause. Han har ansvaret for at montere de elementer, hans kolleger sender til vejrs. Arbejdsrummet på toppen er langt og smalt – ikke mere end udlæggerens længde og mindre end en skolængde i bredden. Ikke desto mindre beskriver han opgaven som simpel.
–Selve tårnkranen består af et simpelt samlesæt, der kan sammenlignes med legoklodser i kæmpe skala. Alle dele passer sammen, og vi ved præcist, hvordan de skal boltes sammen og i hvilken rækkefølge. Vi er opmærksomme på hinanden og ved, hvornår kranen kan give et ryk, så intet kommer som en overraskelse, fortæller Jeppe Wills og uddyber.
–Hvis det blæser for meget, stopper vi selvfølgelig arbejdet.
Det er sjældent, at håndkraft og semiakrobatiske egenskaber batter noget på en byggeplads, men står man på jorden og kigger op på kranmontørernes arbejde, er det ikke desto mindre den oplevelse, man får.
–Jeg vil næppe beskrive mig selv som akrobat, men det er helt rigtigt, at vi bruger hele kroppen, når vi arbejder og balancerer på toppen. Og vores værktøjskasse er minimal. Alt hvad jeg skal bruge, er en hammer i hånden, en faldsikring om livet og papegøjetang i lommen.
Han tilføjer, at en arbejdsplads i højden er noget af det smukkeste, fordi du får lov til at se byen fra oven og får et nyt perspektiv på de omgivelser, du ellers troede, at du kendte.
Høje men midlertidige naboer
Den første tårnkran står nu klar og ordet gives derfor tilbage til Kasper Colmorn, der står med ansvaret for det arbejde, der planlægges til kranerne. Han forklarer, at tårnkranerne skal løse og løfte en række forskellige opgaver.
–Vi bruger kranerne til at flytte materialer på plads, fx armering til støbearbejdet for bundpladen i parkeringskælderen. Og senere spiller kranerne en meget vigtig rolle, når skelettet til de kommende bygninger skal konstrueres, siger Kasper Colmorn, som forventer, at de fire tårnkraner bliver på Kronløbsøen i cirka halvandet år.
Naboerne kommer ikke til at mærke meget til selve kranarbejdet.
–Vi arbejder jo et stykke inde på øen og har god afstand til naboerne. Om natten er lyset på kranerne slukket, bortset fra det lovpligtige flyverlys.
Der kommer fire tårnkraner i alt, som opstilles omkring byggegruben med en kran på hver langside og en på hver gavl. De to på langsiden er lidt højere – henholdsvis 50 og 60 meter.
–Grunden til højdeforskellen er, at de skal kunne krane ind over hinanden uden at støde sammen. Derudover er der koordineret med de tilstødende byggefelter omkring højden på deres kraner, så det hele går op i en højere enhed. Der bliver desuden leveret radioer til de omkringliggende byggepladser således, at kranerne kan snakke sammen på en nødkanal, hvis der bliver behov for det, fortæller Kasper Colmorn.
Tårnkranerne arbejder mandag til fredag fra kl. 7-19 og lørdage fra kl. 8-17.
Tekst: Søren Egert og Nikoline Kern / NXT // Foto og drone video: Jonathan Grevsen / NXT // Foto af fødder: Jeppe Wills