Et nabokig på Københavnerkalken

Sidste søndag i august var Kronløbsøens naboer inviteret til at komme ned i byggegruben og gå på den historiske Københavnerkalk.

Administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro, bød velkommen.

–Det er vigtigt med milepæle i projekter som det her. At vi kan samles og sige, at nu har vi passeret noget, der er vigtigt – vi er faktisk nået ned til bunden af Kronløbsøen. Her viser vi virkelig noget af det, vi kan herude i Nordhavn, sagde hun.

Kronløbsøen - ankomst til nabo event, uddeling af sikkerhedsudstyr

10 meter under havets overflade

Da første nabohold var klar, gik turen ned ad de 62 trin til Københavnerkalkens niveau på bunden af byggegruben. Omringet af såkaldte spuns, som er enorme stålplader, der er banket ned i jorden, fik gæsterne adgang til at betræde de dybere dele af København.

Projektleder Trine Tindborg fra NCC var en af dagens guider. Hun lagde ud med at sætte materialeomfanget i et mere forståeligt perspektiv

–Vi står nu i kote -10, som betyder, at vi er cirka 10 meter under havets overflade. Det kan vi kun, fordi vi har indrammet byggegruben ved at banke spuns ned i Københavnerkalken og lukket af for det vand, der løber i undergrunden. Der er så meget stål hernede, at det vejer ligeså meget som tre en halv jumbojets, men spunsen er midlertidig og vil blive fjernet igen, når Kronløbsøen står færdig.

–Parkeringskælderen ligger i kote -10 (terrændækket), og Københavnerkalken ligger i cirka kote -13, og særligt opbygningen af elevatorskaktene har blottet kalken, fortæller Trine Tindborg og peger på de kvadratiske rum, der kigger op mellem nettet af armeringsjern.

Kronløbsøen - naboevent, rundtur i byggegruben med Trine Tindborg

355 borede pæle og 723 opdriftsankre

Fundamentet under Kronløbsøen består af godt 355 borede funderingspæle i to forskellige størrelser, en såkaldt Ø1650 og Ø700, hvor tallene angiver diameteren, målt i centimeter.

–Ved den store sekantboremaskine derovre, kan I se afskæringerne, siger Trine Tindborg og peger på nogle enorme, massive cylindere i beton.

–Når de borede pæle er færdige, skærer vi toppen af dem, som efterlader en bid af pælene, der måske kan give jer en fornemmelse af, hvor store de er. Det er disse fundamenter, som skal sørge for, at huset ikke sætter sig, fortæller hun.

–Med en ø som Kronløbsøen er det faktisk ikke det, vi er bekymrede for. Det er mere, om den kommer op som en korkprop, og det har vi selvfølgelig en sikker løsning på, siger hun og peger over på en konstruktion med tykke jernstænger, der stikker op af betonen og fortsætter.

–Det her er opspændingen for de opdriftsankre, som sidder i kalken fra otte til 28 meter nede og sikrer byggeriet mod opdrift – korkpropeffekten. Det er dem, der er længst nede i kalken. I hvert fundament går der to eller fire igennem. Så trækker man i dem og låser, og så skal de holde det træk, indtil vi har bygget fire etagers parkeringskælder. Når vi så langsomt begynder at slippe grundvandet, skal de aktiveres og holde imod, forklarer hun.

Kronløbsøen - naboevent, rundtur i byggegruben med Trine Tindborg

Helt tæt på Københavnerkalken

Oppe på havniveau stod folkene fra Geo klar med borekerner og prøveglas, som skulle give naboerne et nærmere kig på den Københavnerkalk, der gemmer sig i byggegruben under funderingspæle, armeringsjern og renselag.

Geo er den rådgivende virksomhed, der står bag de geotekniske og hydrogeologiske undersøgelser for Kronløbsøen.

Københavnerkalken er ca. 60 millioner år gammel og er kendetegnet ved, at kalkens hårdhed er af forskellig art. De medbragte materialeprøver tager sig derfor forskelligt ud både i form og farve, for selv om Københavnerkalken går under en samlet betegnelse, har den mange facetter.

–Jeg har lagt nogle forskellige hårdheder op her, viser Joakim Korshøj, der er seniorgeolog hos Geo. Han peger frem for sig mod et bord fyldt med brudstykker i grå nuancer. Hårdhed 2 kan man ridse i med en negl, og hårdhed 3 kan man grave i med en kniv. Hårdhed 4 kan man kun lige ridse i med kniven, mens hårdhed 5 er for hård til det, fortæller han.

–Heroppe har der været rigtig meget liv, siger han og peger i den ene ende af en borekerne. Det har været ved ca. 30 meters dybde, da det her grønsandskalk blev aflejret. Så kommer vi ned til Københavnerkalken, som har været et sted på mellem 100 og 200 meters dybde.

–Som I kan se, ligger der nogle forstenede søpindsvin hernede, som har trukket grønsandet med ned. Da de her søpindsvin levede for 60 millioner år siden, var det hele blødt. Sidenhen er der så blevet udfældet flint i de gravegange, de har lavet, fortæller han og afslutter sin historie ved at give det lyttende publikum et prøveglas med et stykke af Københavnerkalken, som alle kunne få med hjem.

Kronløbsøen - naboevent, GEO fortæller om Københavnerkalken

Tid til kaffe og bananbrød

Mens geologer og ingeniører tog imod nye nabohold, kunne de første gæster begynde bestillingerne ved kaffevognen, hvor der også var bananbrød til den lille sult. Naboerne Søren Rødbro og Vibeke Bennekou kunne fra byggepladsen pege over på deres altan, hvorfra de plejer at følge med i projektets fremgang.

–Det er rigtig sjovt, når man bor lidt oppe. Så kan man følge med i, hvad der foregår nede i bunden. Så det er ikke sådan ‘hvad laver de dernede?’, for det kan vi faktisk godt se, fortæller Vibeke. Det var dog alligevel et nyt perspektiv at opleve byggegruben nedefra, mente de begge.

–Der var virkelig sjovt, smiler Søren, og Vibeke tilføjer:

–Og faktisk lidt vildt. Det er noget længere nede, end man sådan lige går og tænker.

Kronløbsøen - naboevent, kaffevogn og snak

Sarah Deis-Bach, som også er nabo til byggepladsen, var mødt op med mand og to små børn, hvoraf den ældste Oscar især var kommet for at se de store maskiner, som børnene i dagens anledning kunne få lov til at komme lidt tættere på.

–Der er mange knapper! konstaterer Oscar med stor begejstring.

Familien, der bor på Sundkaj og derfor har udsigt til byggeriet, var glade for at komme på besøg, men har haft en lidt særlig udfordring i forbindelse med byggeriet.

–Lige da vi flyttede ind, var det faktisk svært overhovedet at få Oscar til at spise morgenmad, fordi han bare sad og kiggede ud på maskinerne, smiler Sarah Deis-Bach med den yngste på armen.

Kronløbsøen - naboevent, sid i en gravemaskine

Læs mere om Københavnerkalken og den geologiske fortælling om undergrunden i artiklen Kronløbsøen står oven på Københavnerkalken og Svanemølleforkastningen

Læs mere om nogle af de store maskiner i artiklerne Et hav af maskiner og To maskiner borer sig igennem den ekstremt hårde Københavnerkalk

Tekst: Nicoline Siebken Skandov / NXT // Foto: Madeleine Kate McGowan og Nikoline Kern / NXT