To maskiner borer sig igennem den ekstremt hårde Københavnerkalk

Startskuddet til fundamentet har lydt, og 340 borede pæle er på vej. Frem til oktober vil to såkaldte sekantboremaskiner gøre det muligt at placere 340 borede pæle i Kronløbsøens undergrund. Pælene skal bære parkeringskælderen, 233 boliger og resten af den nye ø.

Sekantboremaskine i byggegruppen på Kronløbsøen.

Store maskiner

Arbejdet bliver udført af to sekantboremaskiner, som frem til oktober borer hullerne til de mange pæle. De to maskiner er nogle af de største, der kommer på byggepladsen i 2020 og vejer op mod 130 tons.

–Den mindste af maskinerne, den vi kalder LB20, skal etablere godt 100 pæle, og dens storebror, LB36-XL, klarer resten. Det mest specielle ved arbejdet er, at maskinerne skal bore sig igennem den nærmest ufremkommelige og meget hårde Københavnerkalk, forklarer Christian Dyregaard, afdelingschef i Hercules Fundering.

Sideløbende med sekantboremaskinernes arbejde kommer to ankermaskiner til at bore og installere såkaldte opdriftsankre i bunden af byggegruben. De lodrette ankre sikrer, at kælderen er sikret mod opdrift den dag grundvandssænkningen slukkes, og den midlertidige byggegrubespuns fjernes.

Ankermaskiner borer ned i byggeguppen på Kronløbsøen. Sekantboremaskine og bor.

Huller fyldes med beton

De 340 pæle bliver boret ned i et område på knap 10.000 kvadratmeter, og der bores med to forskellige diametre: 1,65 meter og 0,7 meter.

– Rent praktisk består arbejdet i at bore et stort stålrør med boretænder ned gennem jordlagene og kalken samtidig med, at et kraftigt borehoved i midten af stålrøret borer jord og kalk op. Når borearbejdet er færdigt, står vi tilbage med et hulrum i stålrøret, der så bliver fyldt op med armering og beton, og pælen er færdig, siger Christian Dyregaard.

Han tilføjer, at det at bore pæle ned i undergrunden for at fundere byggerier, vinder mere og mere indpas i Danmark.

–Metoden egner sig godt til nybyggeri i områder, hvor der i forvejen findes bygninger. Borede pæle belaster nærområdet i mindre grad, når det gælder støj og vibrationer, frem for den mere traditionelle metode, hvor man banker pæle ned, forklarer han.

Sekantboremaskine og bor på Kronløbsøens byggeplads.

Begrænset støj

Der er stor forskel på de metoder, der kan bruges, når man skal fundere et byggeri. Christian Dyregaard nævner, at man på Kronløbsøen vælger at bore hullerne i stedet for at banke sig ned i undergrunden.

–Københavnerkalken er så hård, at kun en kraftig boremaskine kan trænge igennem. Der kommer ikke nævneværdig støj fra selve borearbejdet, men med mellemrum trækker vi boret op af hullet, og når vi renser boret, kan det kortvarigt give noget støj. Men der er ikke tale om den enerverende støj, man kender fra de maskiner, som banker fx spuns eller pæle ned i undergrunden, fortæller Christian Dyregaard.

Sekantboremaskinfører Wolfgang Kamm. Kronløbsøens byggeplads.
Maskinfører Wolfgang Kamm, Hercules Fundering.

En maskinførers drøm

Alle brancher har deres legender, og byggebranchen er ingen undtagelse. På Kronløbsøen er byggeholdet præget af folk med ekstraordinær erfaring, og en af dem er Wolfgang Kamm, der har boret pæle i mere end 30 år over hele verden. Det er kort sagt en erfaren herre, der sidder i førerhuset på en af landets største boremaskine, fortæller Christian Dyregaard og giver ordet til sin kollega, maskinfører Wolfgang Kamm.

–Det er ikke nyt for mig at bore pæle, men det er første gang, at jeg er med til at bygge en ø, og det er fascinerende. Eftersom parkeringskælderen er fundamentet for øen, betyder det, at vi lige nu arbejder i et 13 meter dybt hul, og det er sjældent. Det tætteste, jeg kommer på et lignende projekt, var et byggeri i Hong Kong, og det siger ikke så lidt, fortæller Wolfgang Kamm.

Han har ansvaret for den store maskine frem til efteråret og nævner, at sekantboremaskinerne hver kan bore to til fem pæle om dagen.

–Det vigtigste er præcision og den gode synergi mellem maskinfører, maskine og de håndmænd, der færdes omkring maskinen, siger han.

Wolfgang Kamm tilføjer, at han har stor respekt for undergrunden i Nordhavn, men når man har en 130 tons tung boremaskine til at hjælpe sig, er Københavnerkalken en mindre udfordring.

–Københavnerkalken kommer ikke bag på mig, fordi jeg før har boret i Nordhavn. Jeg ved, hvad der venter mig og er efterhånden blevet gode venner med den undergrund, der er særlig for Nordhavn.

De to hold af sekantboremaskiner og ankermaskiner kommer til at køre sideløbende frem til oktober, hvor funderingspælene og opdriftssikringen for parkeringskælderen er etableret.

Maskinfører Wolfgang Kamm ved og i sekantboremaskine. Kroløbsøens byggeplads i Nordhavn.

Læs også:
Kronløbsøen står oven på Københavnerkalken og Svanemølleforkastningen

Danmark har ikke grundfjeld, til gengæld har vi bl.a. kalk, og under Kronløbsbassinet løber en af de mest interessante kalkaflejringer, vi finder i Danmark, Københavnerkalken. Den er ca. 60 millioner år gammel og er kendetegnet ved, at kalkens hårdhed er af forskellig art.

Tekst: Søren Egert / NXT // Foto: Madeleine Kate McGowan / NXT