Når Kronløbsøen går fra at være en bygge- og arbejdsplads til at være en ø med boliger, lidt erhverv, grønne pladser og såkaldte lommevandrum til ophold i det fri, hvordan skifter øen så udseende?
På nabomødet i Nordhavn fornylig blev repræsentanterne fra Kronløbsøen spurgt meget konkret: Hvor mange af de midlertidige konstruktioner, som præger øen i øjeblikket, forsvinder med tiden?
Den reelle størrelse
Projektleder Thomas Mathiasson fra Hercules Fundering forklarer her:
–Det rødlige stålspuns, vi har banket ned i undergrunden mange steder på byggepladsen, bliver fjernet igen. Og langt det meste af det sand, som i dag er synligt på og omkring øen, forsvinder også, når øen står færdig. En del spørgsmål drejer sig fortsat om øens reelle størrelse, og det forholder sig sådan, at det, vi kalder byggegruben, altså området vi arbejder på og graver i, er i gennemsnit fire meter bredere end den endelige udformning hele vejen rundt om den kommende Kronløbsø. Så øen bliver med andre ord lidt mindre end den byggegrube, man kan se indrammet på byggepladsen i dag, forklarer Thomas Mathiasson.
Kajvæggen kommer tilbage
På nabomødet ville mange gerne have en forklaring på, hvorfor man er nødt til at opføre noget midlertidigt for at bygge noget, der bliver permanent. Også det kan Thomas Mathiasson svare på:
–Når man bygger parkeringskælder og huse i noget, der tidligere var et havnebassin, kræver det meget forberedelse og midlertidige konstruktioner. Vi kan jo firkantet sagt ikke arbejde under vandet, og derfor har vi lukket bassinet af med spunsvægge og fyldt bassinet op med sand, så vi kan arbejde tørt. En stor del af det sand bliver gravet op igen, men en lille del bliver til ny havbund i bassinet og et bidrag til de nye kanaler og lommevandrum, der kommer, fortæller Thomas Mathiasson og nævner, at Kronløbsøens maritime udtryk får en ekstra dimension:
–Når byggeriet er helt færdigt, vil man igen kunne se den gamle kajvæg, hvor skibene tidligere lagde til.
Mod slutningen
–Sandet omkring øen bliver det sidste vi fjerner, men allerede når parkeringskælderen står færdig, trækker vi 1.600 tons stål op af jorden. Stål, som har holdt sammen på det hele og gjort det muligt at bygge kælderen. Sand og stål bliver i øvrigt genbrugt på andre projekter, understreger Thomas Mathiasson.
Se video over byggetakten.
Se kort over øen og konstruktionerne som pdf.
Tekst: Søren Egert / NXT // Dronefoto: NCC // Situationskort: COBE // Byggetakt visualisering og timelapse: NCC // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT