Byggegruben på Kronløbsøen tætnes helt ned til den nødvendige dybde

To ombyggede gravemaskiner, der er specielt designet til groutarbejde, bevæger sig i øjeblikket rundt langs byggegruben på Kronløbsøen. Groutmaskinerne arbejder simultant på at tætne undergrunden omkring byggegruben med grout fra bunden af byggegrubespunsen og videre ned til den nødvendige dybde, så grundvandssænkningen senere kan begynde

-Grout er en cementbentonit-blanding, der består af vand, cement og bentonit, og dermed er rimeligt flydende. Bentonit er en meget fed og plastisk lerart, der svæller, når det kommer i vand, forklarer Andreas Christensen, produktionsleder hos Hercules Fundering, som sammen med NCC står for at etablere byggegruben.

Kronløbsøen. Groutninghsmaskine. Andreas Christensen, produktionsleder hos Hercules Fundering.
Andreas Christensen, produktionsleder hos Hercules Fundering

Der groutes

–Enorme mængder vand løber i Københavnerkalken under byggepladsen, og vandet løber også under selve byggegruben, hvor vi skal etablere Kronløbsøen. Og da vi ikke kan bygge under vand, er det vigtigt at holde byggegruben tør, så vi kan bygge fundamentet for øen – en parkeringskælder i fire etager, beliggende under vandoverfladen, fortæller Andreas Christensen.

–Hvis ikke vi lukker af for vandet, skal vi pumpe flere tusinde kubikmeter vand væk i timen, og i forhold til vores tilladelse fra Københavns Kommune er det alt for meget. Det betyder, at vi skal have spærret af for noget af det vand, der ellers vil løbe ind i byggegruben, forklarer han.

Andreas Christensen siger, at en måde at gøre det på er ved at bore ned i Københavnerkalken langs byggegrubespunsen og fylde de sprækker og revner, der ellers vil lede vand ind i byggegruben, op med grout.

–Groutarbejde er typisk for projekter, der skal i dybden og dermed skal kunne tætne for store mængder vand i byggegruben, tilføjer han.

Groutning på Kronløbsøen.

Den nødvendige dybde

Lydmæssigt er groutarbejdet ikke på samme niveau som spunsarbejdet, men maskinen skal dog ned igennem den hårde Københavnerkalk, og det er tydeligt at høre, når maskinen rammer kalken.

–Selve groutmaskinen har bl.a. et borerør og en tophammer, hvor tophammeren hjælper boret med at nå ned i kalken, til den nødvendige dybde er nået, hvorfra der fyldes grout i igennem borerøret, forklarer Andreas Christensen og nævner, at det vand, vi kan se vælte op af borerøret, er et resultat af, at maskinen borer med vand.

–Det vil sige, at vi pumper vand ned sammen med boringen, for at få materialet presset op fra borehullet. I praksis bores der ned til fem meter under spunsspidsen, hvilket svarer til 23 meter under nuværende terræn, hvorfra boret trækkes op, og der fyldes grout i, forklarer han.

Groutning på Kronløbsøen. Blik langs spunsen, der viser hullerne efter groutning.

Alle tilladelser er i hus

Andreas Christensen understreger, at arbejdet foregår i henhold til de krav, Københavns Kommune har stillet.

–Når vi arbejder med undergrunden, så gør vi det i tæt samarbejde med København Kommunes miljøafdeling, Center for Miljø. Herfra er der bl.a. givet tilladelse til groutarbejde på baggrund af miljøbeskyttelsesloven, der skal sikre, at vi ikke unødigt påvirker jord og grundvand, siger han.

NCC fortsætter groutarbejdet frem til først i det nye år, således at grundvandssænkningen senere kan begynde.

Groutning på Kronløbsøen.

Tekst: Nikoline Kern / NXT // Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT